Halloween i Solrød Centeret. - 2014

Halloween Solrød Center
For 5. år i træk skræmte Teatret Solatea (tidlgiere: Solrød Amatør Scene) livet af Solrød Centrets gæster i weekenden i uge 43.
Weekenden startede mindre uhyggeligt ud med græskarudskæring i teltet foran SuperBest, hvor de besøgende gik kreativt til værks og kom hjem med de fineste, mest uhyggelige og seje hjemmelavede græskarhoveder.
Om lørdagen begyndte uhyggen for alvor, da Solrød Centrets gæster kunne opleve 'Circus i Skoven'.
I centret gik en circusdirektør rundt og protesterede imod, at hans circus måtte være nede i kælderen. En gang imellem mødte han en heks, der gik rundt med et fugleskræmsel. Hun protesterede imod, at et circus havde taget ophold i hendes (u)hyggelig skov.
Alle gæster, der havde mod på¨det, kunne komme ned til Circus i Skoven. Ved indgang blev de budt velkommen af 2 hekse, der lige havde lavet mad, bl.a. 'Fingerkager'.
Derefter skulle en mørk skov med både et talende træ, en varulv, en flok trolde og en gal klovn passeres.
Ved ankomsten til Circus blev gæsterne mødt af Circusdirektøren, der bød dem indenfor på en snack eller en 'hovedret'.
Inde i Circus kunne gæsterne se 2 klovne, der legede med en kniv, 'Den oversavede Klovn', 'Klovn in a Box. Desuden viste circusdirektøren en tryllekunst med forvandling af en yndig ung pige. En særlig afdeling husee en række freaks, herunder en linedanser.
For at komme ud af skoven måtte gæsterne passere Moseheksen.


Formand Lonnie Schmidt | Telefon (+45) 42 47 27 57| formand@solatea.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net